Steven krug reglen

Noget med steven krug, don’t make me think og footer og noget med indkøbskurv.

 

Don’t make me think er et at de mantra’er som mange usabilityfolk har taget til sig. Kort fortalt henviser det til at, hvis en grænseflade unødigt forcerer brugeren til at skulle tænke, så er den ikke intuitiv nok. Det bedste eksempel er et dørhåndtag, der er så intuitivt at hjælpetekster er helt overflødige. Producenter at livsvigtigt udstyr som flycockpit, rumfærger eller brandslukningsudstyr arbejdet meget med dette, da der ikke er tid til at stå og fumle i en krisesituation.

Apropos dørhåndtag, så burde de indbygge det i designet, så man intuitivt forstod om døren åbnede ind eller ud. Og selv med ind/ud skilte kommer man alligevel til at åbne den forkerte vej. Tommelfingerreglen er, skal du ind til butikken skal døren åbnes ind. Skal du ud at butikken, så skal døren åbnes ud.

Tilbage til Don’t make me think. Steven Krug er manden bag de vise ord og bogen, som er hyppigt læst af webfolk. Desværre følger bogen ikke rigtig den spændende titel til dør, men omhandler i stedet en lang række andre facetter. Hvordan omsætter man dette mantra til praksis og hvilken konsekvens får det?

Tag en ting som mange større sider har, nemlig en footer med tech-bullshit. Typisk står der noget om serveren, sidste releasedato og tidspunkt, samt hvilken Internet Explorer som sitet er optimeret til

Herover er der et eksempel på en footer fra edh-commanders.com. Det er stik imod Steven Krug’s motto, at have den slags overflødigheder i bunden. Den skaber unødig undren. Endnu en ting brugeren skal tage stilling til. Men men men….alle fordele har en ulempe. Denne footer, som typisk er et levn fra slut 90’erne har dog den fordel at den signalerer at det ikke er en lille hjemmelavet hjemmeside, men et større cooporate website, hvilket giver sikkerhed og troværdighed.

 

Hvorfor er Don’t make me think så vigtig?

Think skal i denne kontekst oversættes til undren. Undren fører til usikkerhed, som lammer brugerens handling og derved kan man miste en potentiel kunde, ordre, lead, bruger etc. I Københavns lufthavn arbejder, de meget med dette begreb, da frygt for at misse flyveren giver usikkerhed. Denne usikkerhed medfører reduceret handlen i tax-free shopperne.

 

Don’t make me think

 

Don’t make me think er et at de mantra’er som mange usabilityfolk har taget til sig. Kort fortalt henviser det til at, hvis en grænseflade unødigt forcerer brugeren til at skulle tænke, så er den ikke intuitiv nok. Det bedste eksempel er et dørhåndtag, der er så intuitivt at hjælpetekster er helt overflødige. Producenter at livsvigtigt udstyr som flycockpit, rumfærger eller brandslukningsudstyr arbejdet meget med dette, da der ikke er tid til at stå og fumle i en krisesituation.

Apropos dørhåndtag, så burde de indbygge det i designet, så man intuitivt forstod om døren åbnede ind eller ud. Og selv med ind/ud skilte kommer man alligevel til at åbne den forkerte vej. Tommelfingerreglen er, skal du ind til butikken skal døren åbnes ind. Skal du ud at butikken, så skal døren åbnes ud.

Tilbage til Don’t make me think. Steven Krug er manden bag de vise ord og bogen, som er hyppigt læst af webfolk. Desværre følger bogen ikke rigtig den spændende titel til dør, men omhandler i stedet en lang række andre facetter. Hvordan omsætter man dette mantra til praksis og hvilken konsekvens får det?

Tag en ting som mange større sider har, nemlig en footer med tech-bullshit. Typisk står der noget om serveren, sidste releasedato og tidspunkt, samt hvilken Internet Explorer som sitet er optimeret til

 

Herover er der et eksempel på en footer fra Lauritz.com. Det er stik imod Steven Krug’s motto, at have den slags overflødigheder i bunden. Den skaber unødig undren. Endnu en ting brugeren skal tage stilling til. Men men men….alle fordele har en ulempe. Denne footer, som typisk er et levn fra slut 90’erne har dog den fordel at den signalerer at det ikke er en lille hjemmelavet hjemmeside, men et større cooporate website, hvilket giver sikkerhed og troværdighed.


Hvorfor er Don’t make me think så vigtig?
Think skal i denne kontekst oversættes til undren. Undren fører til usikkerhed, som lammer brugerens handling og derved kan man miste en potentiel kunde, ordre, lead, bruger etc. I Københavns lufthavn arbejder, de meget med dette begreb, da frygt for at misse flyveren giver usikkerhed. Denne usikkerhed medfører reduceret handlen i tax-free shopperne.

Nogle af de elementer som er mest centrale på websites ift. Don’t make me think er ved førstegangsbrugere eller sjældne brugere.  Her skal der kommunikeres i den rigtige rækkefølge, så man trækker brugeren igennem erkendelsesprocessen i den rigtige rækkefølge. Man snakker om informationsflow eller informationstiming. Hvis man på et website skal sælge en bil man selv kan design og sammensætte, som det første forklarer købsbetingelserne og betalingsmulighederne meget grundigt, så tager man en del kunder. Kunde ville, hvis det var i den fysiske verden føle denne færden meget angribende og bilsælgeragtigt. Derfor er det vigtigt at tage et skridt af gangen og nedbryde læringsprocessen i passende klumper. Et godt eksempler et fra et Martin Thorborg website, hvor han på købe-knappen skrev nedenunder i parentes at købet skulle bekræftes på næste side. Dette betyder at man får endnu en side til at kommunikere usikkerheder af vejen. Brugeren ved at han tryg kan klikke videre og læse de sidste betingelser. Købe-knapper medfører oftest ikke et køb ved tryk, så lad være med at kalde dem køb-knapper. Det mister du kunder på.

Generelt spiller knap. og linktitler en stor rolle. Som ansvarlige for websitet falder mange i den grøft med at lave en knaptitel, som præcist beskriver hvad der gemmer sig bag menupunktet, men men men, nogle gange skal der en forkert titel, til for at brugeren forstår hvad det er. Man snakker om information scent, som omhandler det at lægge spor/clues ud som brugeren følger. Et eksempel fra den virkelige verden er hos Lauritz.com hvor man kalde menupunktet hvor man skulle ind og betale for sine køb, for Fakturastatus. Det medførte mange opkald til support, da brugerne ikke kun finde stedet, hvor de skulle betale. Under fakturastatus kunne man se betalte og ubetalte faktura og derfra gå videre til betalingsflowet. Vi ændrede knaptitlen til betalinger, som gjorde hele forskellen. Den største fare et det man kalder for idiosynkratiske labels, dvs. at man kalder produkter for det som giver mening for en selv. Regnskabsafdelingen vil have knappen til at hedde afregning, konceptafdelingen for faktura, markedføring for BETAL HER, Ejeren vil have den skal hedde Regninger og IT vil have den skal hedde Debitornota. Brugerne er bare ligeglade om beskrivelsen er 100% nøjagtigt. De vil have at titel og forventning til indhold er afstemt. Og KUN KUN KUN brugerne afgør hvad der rigtigt og forkert. Måske din produktchef bliver sur over du kalder hans magnesiumringe for sølvfarvede ringe, men den kamp SKAL du vinde in the name of usability.

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *